Engelsk Muffinbrød

Udskriv opskrift

Billede af Engelsk Muffinbrød fra Verdens Lækreste Opskrifter

Dette er et utroligt lækkert morgenbrød lige til at lave på bagemaskinen, inspireret af en god engelsk muffin. Brødet er lækkert i sig selv, men aldeles pragtfuldt ristet med enten syltetøj, marmelade eller ost.

Ingredienser:

25 g gær
450 g mel
2 tsk. sukker
1 tsk. salt
¼ tsk. bagepulver
1 dl mælk
2 dl vand

Fremgangsmåde:

Bland ingredienserne sammen i den rækkefølge der er beskrevet i din maskines instruktionsbog, og sæt den på normal bagning. Man kan også tage dejen ud af maskinen inden den begynder at bage. Så skal brødet formes, efterhæve en smule i en form og så bages i en ovn. Brødet kan godt drille lidt og skal laves ret præcist. Ved den mindste variation kommer det ofte ud en smule sunket på toppen, men det smager godt alligevel.

Brødet kan også koldhæves. Kør opskriften på maskinens "kun dej" program. Tag krogen(e) ud, og lad formen hæve tildækket i køleskabet i 24 timer. Derefter sættes formen tilbage i maskinen og dens "kun bage" program gør brødet færdigt.

Denne opskrift er blevet vist 4.768 gange