Fars Burger

Udskriv opskrift

Billede af Fars Burger fra Verdens Lækreste Opskrifter

Lavet på grillen og sammen med den lækre tomat & bacon relish har man et usædvanligt lækkert måltid til stor glæde for hele familien. Det er vigtigt ikke at røre for meget i farsen inden burgeren kommer på grillen eller panden, for ellers risikere man at den bliver sej. Vendes på grillen med stor forsigtighed.

Ingredienser:

2 skiver hvidt toastbrød
3 æg
1 lille hakket løg
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. smør
½ dl hakket persille
1 tsk. Worchestershire sauce
1 tsk. salt
½ tsk. friskkværnet peber
500 g hakket oksekød
8 skiver tykt flutes, ristet
4 salatblade

Fremgangsmåde:

Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen. Skær skorperne af brødet og riv det ned i æggene til opblødning mens resten forberedes. Sautér løg og hvidløg i smørret i en 3 minutters tid, og lad dem derefter køle ned i ca. 5 minutter. Tilsæt persille, worchestershire sauce, salt og peber til æggeblandingen og rør det grundigt ud.

Bland æggeblanding, de afkølede løg og hakket kød sammen. Del burgerkødet i fire lige store dele, og form burgerne så de passer til brødet. Grill eller steg burgerne i en 4-6 minutter på hver side.

Saml burgerne ved at lægge et salatblad på underdelen af brødet. Læg burgeren på, og smør tomat & bacon relish på. Afslut med overdelen af brødet.

Denne opskrift er blevet vist 20.553 gange