Squashsuppe med pølse

Udskriv opskrift

Billede af Squashsuppe med pølse fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker suppe der er lidt tungere en squashsupper er generelt, men helt igennem lækker, især hvis den serveres med olivenbruschetta. Brug fortrinsvist små squash til denne opskrift, de er nemmere at have med at gøre. Opskriften bruger medisterpølse hvor man tager skindet af, men enhver krydret rå pølse er velegnet.

Ingredienser:

500 g medisterpølse (eller anden krydret rå pølse)
olivenolie til at stege i
1 stort hakket løg
4 fed hakket hvidløg
ca. 700 g squash, skrællet i 2 cm. tern
½ tsk. chiliflager
4 dl kyllingesuppe
4 dl vand
1 rød peber i tern
1 dl fløde
1 tsk. tørret salvie
1 tsk. sukker
100 g frisk babyspinat
3 spsk. cognac
salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl squashen og skær dem i mindre stykker. Varm olien op i en pande. Skær enden af medisterpølsen og tryk små kødboller ud på panden. Steg indtil de er gennestegt, tag af panden og sæt til side. Sauter løg og hvidløg i olie i en stor gryde over middelvarme, indtil de er klare, men ikke brunede. Skru lidt op for varmen og tilsæt squash og chilliflager. Lad blandingen simre i en 5 minutters tid. Tilsæt suppe og vand og lad suppen simre i endnu 10 minutter intil squashen er udkogt.

Blend suppen med en stavblender til den er jævn og lækker. Tilsæt rød peber, fløde, salvie og sukker, og lad suppen simre i yderligere 5 minutter så peberen bliver mør (al dente). Tilsæt spinatblade, cognac og de stegte pølsekødboller og lad det simre i 2 minutter til spinaten er faldet sammen og kødbollerne er varmet op igen.

Smag til med salt og peber og servér med f.eks. olivenbruschetta.

Denne opskrift er blevet vist 5.971 gange