Culottesteg med salat

Udskriv opskrift

Billede af Culottesteg med salat fra Verdens Lækreste Opskrifter

Dette stykke kød er dejligt nemt at forberede, men det må ikke stege for længe, så bliver det tørt og kedeligt.

Ingredienser:

1½ kg culottesteg
salt
peber
1-2 fed presset hvidløg

Fremgangsmåde:

Rids kødet og gnid det med salt, peber og presset hvidløg. Læg stegen på en rist over en lille bradepande og brun den 15 min ved 225 grader (440F). Dæmp varmen til 160 grader (320F) og steg yderligere i ca. 40 min, eller til stegetermometret viser 58 grader.

Lad kødet hvile udenfor ovnen i mindst 15 min, inden det skæres i skiver. Serveres med små hele kartofler, ristet på panden drysset med persille. En grøn salat er lækker til.

Denne opskrift er blevet vist 11.263 gange