Hurtig Mørbradgryde

Udskriv opskrift

Billede af Hurtig Mørbradgryde fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker og meget hurtig gryderet med mørbrad der er klar på ca. 30 minutter. Mørbrad er mørt kød inden man begynder og behøver derfor ikke mange timer i gryden.

Ingredienser:

750 g mørbrad
250 g champignon i kvarte
1 fintsnittet porre
1 gulerød i små tern
2 spsk mel
½ dl hvidvin
1½ dl æblecider eller juice
1½ dl kyllingebouillon
1 fast æble i små tern
1 tsk timian
smør
olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

Puds mørbraden og skær den i 5 cm stykker. Varm olie og smør i en sautérpande og brun mørbradstykkerne i 2 minutter på hver side. Tag mørbraden af panden, og sautér champignong, porre og gulerodstern i en 3-4 minutter i den samme pande. Tilsæt melet og lad det sautére med i et minuts tid.

Kog panden af med hvidvinen. Sørg for at skrabe alt op fra bunden, og reducér vinen helt ned. Hæld cider eller æblemost og bouillon, og bring det i kog. Skru lidt ned for varmen og tilsæt mørbraden og de safter der måtte være. Tilsæt timian og lad retten simre i en 5 minutters tid. Smag til med salt og peber.

Servér med kogte ris eller kartoffelmos.

Denne opskrift er blevet vist 7.110 gange