Hamburgerryg med Ostesauce

Udskriv opskrift

Spinat eller grønkål klæder hamburgerryggen godt, smagsmæssigt og på udseendet. Servér en lækker sennep til.

Ingredienser:

400 g hamburgerryg
500 g hel spinat

bechamelsauce:
50 g smør
50 g mel
½ l mælk
2 dl fløde
salt
peber
lidt revet muskatnød
50 g revet ost

Fremgangsmåde:

Spinaten optøs, afdryppes evt. og lægges i et smurt ovnfast fad. Hamburgerryggen skæres i tynde skiver og lægges lagvis på spinaten. Smør og mel bages sammen i en gryde, og der spædes med mælken og fløden. Stuvningen smages til og koges igennem 5-10 minutter. Osten tilsættes, og saucen hældes over kødet. Et par smørklatter lægges over, og retten gratineres ved 200 grader i ca. 30 minutter, til overfladen er gylden.

Serveres med f.eks. et godt stykke kartoffelbrød til.

Denne opskrift er blevet vist 5.910 gange