Citronkylling

Udskriv opskrift

Billede af Citronkylling fra Verdens Lækreste Opskrifter

Dette er en overraskende lækker og saftig kylling der er nem og lave og vil begejstre gæsterne. Den er stegt ved høj varme, men forbliver saftig og smagfuld. Citronsmagen er fløjlsagtig og komplementere retten fremragende.

Ingredienser:

1 hel kylling
2 spsk smør
1 økologisk citron i skiver

citronolie
1 dl friskpresset citronsaft
1 dl god olivenolie
2 spsk hakket purløg
2 spsk hakket mynte
1 spsk presset hvidløg
½ tsk salt
½ tsk friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 220°C. Hvis der skal laves bagte kartofler til, så skal de ind i ca. 25 minutter inden kyllingen ryger ind. Vask kyllingen under rindende vand, og tør godt med køkkenrulle. Skær eller klip på begge sider af rygraden og fjern den (brug en fjerkræsaks hvis du har en). Læg kyllingen med skinsiden opad pres ned på brystet så kyllingen bliver så flad som muligt. Krydr med salt og peber på begge sider. Brun smørret i en pande, og brun kyllingen på brystsiden ved medium-høj varme, 3-5 minutter. Derefter lægges kyllingen i et ildfast fad med brystet opad. Skær citronen i 4 mm tykke skiver og fordel dem ud over kyllingen. Sæt kyllingen i ovnen i 50-55 minutter.

Mens kyllingen steger, blandes citronolien. Pisk citronsaft og olivenolie sammen med mynte, purløg og hvidløg. Smag til med salt og peber.

Denne kylling er lækker med bagte kartofler og hvidløgssmør, samt f.eks. rosenkål. Server kyllingen med citronolien der dryppes over kyllingen på tallerkenen. Saften fra bradepanden serveres til.

Denne opskrift er blevet vist 12.453 gange