Tomatsauce

Udskriv opskrift

Billede af Tomatsauce fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker hjemmelavet tomatsauce, lavet af friske tomater, der kan bruges til mange lækre retter som f.eks. spaghettisauce, pizza, tomatsuppe eller cannelone. Saucen kan laves mens der er masser af friske tomater til rådighed, eller man kan lave den af dåsetomater. Saucen fryser nemt så man har frisk tomatsmag hele året.

Ingredienser:

1 stilk bladselleri
1 lille gulerod
1 lille løg
3 fed hvidløg
750 g modne tomater (eller fra dåse)
2 dl hakket frisk persille
2 dl hakket frisk basilikum
2 spsk olivenolie
2 spsk smør

Fremgangsmåde:

Skræl og hak guleroden i 3-4 mm tykke skiver. Skær bladselleriet ud i lignende størrelser. Pil løg og hvidløg og hak løget fint. Skær tomaterne i grove stykker, lad bare skindet blive på. Læg tomaterne i en gryde, læg bladselleri, gulerod, løg, hvidløg, persille og basilikun over tomaterne og tilsæt olivenolie. Bring gryden til en stille simren og lad sem simre i en times tid uden at røre i den, bare ryst den en gang i mellem så der ikke sætter sig noget på bunden.

Kør saucen grundigt igennem med en stavblender til den er findelt, men stadig har små stykker grønsager i sig. Tilsæt smørret og lad saucen koge ind i endnu ca. 10 minutter. Lad saucen køle helt af og frys i små portioner. Saucen er ret koncentreret.

Denne opskrift er blevet vist 25.166 gange