Blomme-mandel Syltetøj

Udskriv opskrift

Billede af Blomme-mandel Syltetøj fra Verdens Lækreste Opskrifter

Dette er en klassisk aromatisk blommesyltetøj med frugt der er kogt godt ud og lækker knas fra mandelsplitter lige til at smøre på et stykke franskbrød.

Ingredienser:

1 kg blommer
1 citron
½ dl vand
50 g hakkede mandler
500 g sukker (evnt. syltesukker)
½ dl whiskey (kan undlades)

Fremgangsmåde:

Skær blommerne i halve og tag stenene ud. Gem ca. halvdelen af stenen til kogningen. Skær ctronen i skiver. Put blommer, citronskiver, mandler, sukker, vand, whiskey og halvdelen af blommestenene i en mellemstor kasserolle, og bring langsomt i kog under låg. Lad simre i 15 minutter. Tag låget af, og lad simre i endnu 30 minutter. Rør en gang i mellem.

Skum syltetøjet, fjern blommesten og citronskaller. Tilsæt evnt. konserveringsmiddel og hæld på Atamonskyllede glas og lad afkøle.

Denne opskrift er blevet vist 12.528 gange