Spinat og Æg på Brød

Udskriv opskrift

Dette er en hurtig og nem for- eller frokostret, som er både velsmagende og populær. Kan tilberedes på ca. 15 minutter

Ingredienser:

Stuvet spinat:
150 ml mælk
2 spk mel
1 pakke hakket frosset spinat (750 gr)
15 - 25 gr smør
salt, peber

Røræg:
3 æg
100 ml mælk
15 gr smør
½ tsk salt
4 stk ristet franskbrød

Fremgangsmåde:

Rør mælken ud med melet til en glat jævning i en gryde. Læg den frosne spinatblok, evt. delt midt igennem, i gryden. Læg låg på og optø spinaten ved svag varme.Rør af og til. Kog spinaten i 5 min., når den er optøet. Tilsæt smør og smag til med salt og peber. Lav et spejlæg til hvert stykke brød eller:

Røræg: Pisk æg og væske let sammen, til blandingen er ensartet. Opvarm smørret ved svag varme i en gryde. Hæld æggemassen i smørret og opvarm svagt. Skrab fra bunden, efterhånden som æggemassen stivner. Løft op i den, men pas på, at undersiden ikke vendes op Tag gryden bort fra varmen, før æggemassen er helt stivnet. Drys salt på, når rørægget er hældt op.

Anret det ristede franskbrødet nederst, derpå spinaten (pas på den ikke er for våd) - til sidst lægges enten spejlæg eller røræg ovenpå spinaten.

Denne opskrift er blevet vist 6.207 gange