Ovnbagt Gulerodssuppe

Udskriv opskrift

Billede af Ovnbagt Gulerodssuppe fra Verdens Lækreste Opskrifter

En silkeblød symfoni af bagt hvidløg, karameliseret gulerod og en fin note af velintegreret timianaroma gør denne suppe til noget helt særligt. Servér den med de utroligt lækre baconcroutoner.

Ingredienser:

700 g gulerødder
2 spsk olivenolie
5-6 fed hvidløg, hele med skind
2 tsk tørret timian
2 spsk smør
2 mellem løg i små tern
7 dl kyllingbouillon eller grønsagsbuillon
½ dl fløde

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°C. Skræl gulerødderne og skær dem i 2-3 mm tykke skiver på langs. Smør et ovnfast fad og læg gulerodsstrimlerne og hvidløgsfeddene i. Drys timian og dryp godt med olivenolie. Bland det hele godt sammen og sæt det i ovnen i en 45-55 minutter indtil hvidløgsfeddene er helt møre og gulerødderne er begynd at karamelisere.

Mens gulerødderne bager i ovnen, svitses løgene olivenolien og smørret ved svag varme i en stor gryde, indtil de er klare og lige begyndt at brune. Når gulerødderne er møre tages de ud af ovnen. Hvidløgsfeddene presses ud i gryden og skallerne smides væk og gulerødderne lægges i gryden. Tilsæt bouillon og lad suppen simre i en 10-15 minutter.

Kør suppen med en stavblender til den er helt jævn. Justér eventuelt med lidt vand hvis suppen er for tyk. Tilsæt fløden og varm suppen op igen, pas på den ikke brænder på. Servér rygende varm, evnt. med baconcroutoner til.

Denne opskrift er blevet vist 7.381 gange