Veracruzris

Udskriv opskrift

Billede af Veracruzris fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker risret der kan spises som en selvstændig ret, eller serveres med et stykke lækkert kød til. Der er brugt parboiled ris fordi de smager af mere og indeholder en hel del mere af alle de gode ting.

Ingredienser:

4 dl parboiled ris
1 løg
1 rød peber
1 chili
3 fed hakket hvidløg
1 spsk sød chilipulver
1 dl skivede grønne oliven
1 dl hakket persille
1 spsk kapers
salt og peber

Fremgangsmåde:

Kog risen som angivet på pakken. Sautér løgene på panden indtil de er klare og tilsæt så sød chili, rød peber og frisk chili og sautér dem med i en 3-4 minutter. De skal stadig have bid. Vend den kogte ris, skivede oliven, hakket persille og kapers i, og smag til med salt og friskkværnet peber. Servér som den er til en lækker frokost, eller servér med lidt stegt kød.

Denne opskrift er blevet vist 2.777 gange