Rojasalsa

Udskriv opskrift

Billede af Rojasalsa fra Verdens Lækreste Opskrifter

Denne lækre salsa er tilberedt af grillede grønsager som giver en dejlig røget og sødlig smag. Den kan sagtens tilberedes under grillen i ovnen.

Ingredienser:

5-6 italienske tomater (500-600g)
½ lille løg
2 fed hvidløg, pakket i folie
1 grøn chili (jalapeño)
2 spsk lime juice
½ dl hakket persille
salt

Fremgangsmåde:

Opvarm grillen til medium varme, eller tænd for grillen i ovnen. Gril tomater, løg, hvidløgspakker og chili indtil de er bløde, ca. 5 minutter. Lad grønsagerne køle ned så man kan røre dem med fingrene. Tag skindet af tomater, hvidløg og chili. Kør grønsagerne i en foodprocessor med persille og limesaft. Kør den ikke for meget, den skal stadig have lidt struktur.

Denne opskrift er blevet vist 2.521 gange