San Francisco Bagels

Udskriv opskrift

Billede af San Francisco Bagels fra Verdens Lækreste Opskrifter

Disse lækre bagels er ujævnt formede med en fantastisk lækker struktur og konsistens. Nyd dem som alle andre bagels, f.eks med røget laks og Philadelphia.

Ingredienser:

500 g mel, delt i to lige portioner
25 g gær
2½ dl lunkent vand
1½ tsk salt
1 spsk polenta (eller mel)
8 dl vand til kogning
1 spsk salt til kogevandet
2 tsk honning
1 pisket æg
ca 1 spsk sesamfrø

Fremgangsmåde:

Pisk halvdelen af melet med gæren og det lunkne vand på en maskine. Stil det lunt og lad det hæve til det er fordoblet i størrelse (ca. 30 minutter).

Ælt resten af melet og 1½ tsk salt med dejkrogen på maskinen, indtil dejen er fast og elastisk og slipper skålens sider, ca. 10 minutter. Pas på at maskinen ikke vandrer ud over bordkanten, det er hårdt arbejde for den. Drys mel på fingrene og form dejen til en stor kugle og stil til hævning indtil den igen er fordoblet i størrelse, ca. 1 time 15 minutter.

Del dejen i 8 lige store stykker og form dem til kugler. Brug tommelfingeren til at danne et hul i midten af hver kugle, og læg bagelsne på en plade der er drysset med mel. Dæk dem til med plastik og lad dem hvile i endnu 30 minutter.

Tænd for ovnen på 200°C, læg bagepapir på en plade, og drys med polenta (eller lidt mel. Bring de 8 dl vand i kog i en dyb sautérpandeog tilsæt honning og 1 spsk salt. Kog hver bagel i 2 minutter per side, man bør kunne tage en 2-3 stykker af gangen. Lad dem dryppe godt af efter kogningen.

Læg bagelsne på den forberedte pladeog pensel dem med det piskede æg. Drys sesamfrø over og bag dem i ovnen til de er gyldenbrune og gennembagt, ca. 25-30 minutter.

Denne opskrift er blevet vist 3.918 gange