Rosinboller

Udskriv opskrift

Billede af Rosinboller fra Verdens Lækreste Opskrifter

Jeg sad lige her og fik vildt meget lyst til lune rosinboller. Efter at have kigget lidt rundt, og kombineret et par opskrifter, kom jeg frem til denne lækre opskrift.

Ingredienser:

5 dl lunet mælk
50 g gær
100 g blødt smør
50 g sukker
1 tsk salt
1 kg god brødmel
2 tsk stødt kardemomme
2 æg
2 dl rosiner
1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i den lune mælk, og rør smør, sukker og salt ud i mælken. Bland mel og krydderier i køkkenmaskinen, og tilsæt ægene et af gangen, mens maskinen køre. Lad maskinen ælte dejen i 5-6 minutter, indtil den slipper skålen. Dæk dejen til med et hviskestykke og lad den hæve i en times tid, til den er fordoblet i størrelse.

Mens dejen hæver, sættes rosinerne i blød i vand. Når dejen er klar, drænes vandet fra rosinerne og de får lov til at dryppe af, en 10 minutters tid. Derefter æltes rosinerne ind i dejen, og den formes til 16 boller.

Sæt bollerne på en plade med bagepapir, og lad dem hæve i yderligere 40-50 minutter, indtil de er fordoblet i størrelse. Tænd ovnen på 220°C, og når ovnen er varm, Pensles bollerne med et sammenpisket æg. og bages i 12-14 minutter.

Lad bollerne køle til de er håndvarmem og servér dem med koldt smør.

Denne opskrift er blevet vist 3.184 gange