Nøddepostej med Champignon

Udskriv opskrift

Denne postej smager dejligt sammen med en god råkostsalat. Vegetarmad smager dejligt, hvis man tilbereder den med mange grønsager og mange krydderier. Det er vigtigt at bruge fantasien. Denne postej kan erstatte flæskestegen juleaften. Smager fint sammen med rødkål, enten kogt eller som råkost.

Ingredienser:

250 g porrer
40 g smør
1 fed hvidløg
250 g champignoner
100 g hasselnødder
3 tørre grahamsboller (150 g)
1 spsk frisk timian
200 ml piskefløde (2dl)
½ l mælk
2 store æg

Fremgangsmåde:

Porrerne renses, snittes fint og svitses i smørret i 5-8 minutter sammen med presset hvidløg. Skivede champignoner tilsættes, og grønsagerne snurrer endnu 5-6 minutter under låg. Nødderne hakkes med en kniv. Bollerne skæres i små tern. Begge dele blandes i grønsagerne sammen med timian, lidt salt og peber. Der spædes med mælk og fløde og blandingen koges igennem og afkøles. Nu tilsættes æggene, et ad gangen. Pres blandingen sammen i en velsmurt, raspdrysset form og bag postejen ved 175°C (350°F) i ca. 40 minutter. Kan serveres varm eller kold med en god salat til.

Denne opskrift er blevet vist 9.669 gange