Solbærsyltetøj

Udskriv opskrift

Billede af Solbærsyltetøj fra Verdens Lækreste Opskrifter

Solbær er en af de oversete skatte i mange af vores haver, her er en nemt og lækkert bud på solbærsyltetøj med et lille portvinstvist. Syltetøj fanger sommerens lys og vitaminer, som vi så kan nyde hele den lange vinter.

Ingredienser:

1 kg rensede skyllede solbær
800 g sukker
saften af ½ citron
1 dl portvin
evnt. Atamon

Fremgangsmåde:

Hæld solbær og sukker i en stor gryde, og bring dem i kog under forsigtig omrøring. Lad det simre i 10 minutter, og tag så bærrene op af gryden med en hulske.

Tilsæt citronsaft og portvin, og lad saften simre ved medium varme i 15-25 minutter indtil den er reduceret med lidt over en trediedel. Hæld bærrene tilbage i gryden, og bring syltetøjet i kog igen.

lad syltetøjet hvile i 5 minutter, tilsæt derefter evnt. 1 tsk Atamon. Syltetøjet hældes på skoldede Atamon-skyllede glas, og lukkes med det samme.

Denne opskrift er blevet vist 9.383 gange