Kofta Kebab

Udskriv opskrift

Billede af Kofta Kebab fra Verdens Lækreste Opskrifter

Kofta Kebab er en af de lækreste retter fra middelhavsområdet, Grækenland, Tyrkiet og Mellemøsten. Det er en velkrydret, ret stiv, lamme- eller oksefars der er viklet om et træ- eller metalspyd, grillet eller stegt på en pande. Serveres i pitabrød, eller med ris, Tzatziki og salat.

Ingredienser:

½ kg hakket lam eller oksekød
3 fed hvidløg
1 stykke ingefær (som en tommelfinger)
1 lille løg
3 spsk persille
1 spsk mynte
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødte korianderfrø
1 tsk stødt kanel
1 tsk friskkværnet peber
1 tsk salt

Fremgangsmåde:

Bland krydderier, persille, mynte, løg, hvidløg og ingefær i en foodprocessor og blitz i 20-30 sekunder til det er en jævn masse. tilsæt evnt. lidt olie hvis den er for tør. Hvis kebaben skal på træspyd, ligges de i blød i mindst 15 minutter. Ælt krydderblanding grundigt ind i kødet.

Tænd for grillen på høj direkte varme, så den er klar når kebaben er klar. Tag lidt af køddet og form en stor kødbolle. Stik et spyd igennem og rul køddet mellem fingrene så der formet en let aflang kebab. fortsæt indtil køddet er brugt op.

Grill kebaben ca 6 minutter på hver side, til den er gennemstegt. Servér med ris, Tzatziki og salat, eller som fyld i et traditionelt pitabrød.

Denne opskrift er blevet vist 9.618 gange