Jambalaya

Udskriv opskrift

Billede af Jambalaya fra Verdens Lækreste Opskrifter

En let modificeret Jambalaya fra New Orleans området i de amerikanske sydstater. Jeg gider ikke varme rejer, så jeg har brugt skært svinekød i stedet, en modifikation man sagtens kan tilbageføre ved at undlade svinekødet, og tilsætte 200 g rå rejer i de sidste 10 minutter af tilberedningen.

Ingredienser:

500 g kyllingebryst i 1-2 cm tern
500 g skært svinekøg i 1-2 cm tern
500 g god røget frankfurter i 1-2 cm skiver
1 løg i tern
1 grøn peber i tern
1 stilk bladselleri, hakket
5 fed hakket hvidløg
2 dl rå ris
1 dåse hakkede tomater
2 spsk kreolerkrydderi
1-2 spsk chilisauce (bestem selv styrken)
1 spsk Worchestershiresauce
5 dl kyllingebouillon
2 laurbærblade
1 tsk salt
evnt. hakkede forårsløg til knas og pynt ved servering

Fremgangsmåde:

Gnid kyllingestykkerne med 1 spsk af kreolerkrydderiet, og lad det marinere et lille stykke tid.

Brun kylling og svinekød på alle sider, lidt af gangen så panden kan følge med. Tilsæt pølseskiverne og lad dem lige brune. Tilsæt alt kød, løg, bladselleri, hvidløg og grøn peber, og lad dem soutere i en 4 minutters tid, til løgene er klare. Tilsæt tomat, kylling bouillon, yderligere en spsk kreolerkrydderi, chilisauce, laurbærblade og Wostershiresauce, og bland det godt sammen.

Bring Jambalayen til en simren, og lad den simre stille og roligt i en 45 minutters tid. Tilsær risene, og lad den simre i yderligere 15 minutter. Lad retten hvile en 5 minutters tid, og servér, evnt. med et drys finthakket forårsløg.

Denne opskrift er blevet vist 4.466 gange