Julerødkål

Udskriv opskrift

Billede af Julerødkål fra Verdens Lækreste Opskrifter

Jeg er ellers ikke meget for at lave rødkål selv, jeg synes faktisk ikke at mine anstrengelser har kunnet måle sig med Beauvais lækre Herregårdsrødkål. Men det ændrede sig da jeg var på et Weber grill kursus, og denne opskrift er inspireret af den opskrift vi fik med fra dette kursus.

Ingredienser:

1 rødkål
1 spsk andefedt (eller smør)
2 tsk stødt allehånde
4 laurbærblade
1 kanelstang (eller 2 tsk tørret)
1 tsk kommen
1 dl god æblecidereddike
1 l fortyndet Ribena
140 g sukker (smag til inden det hele hældes i)
salt

Fremgangsmåde:

Fjern rødkålets yderste blade, og snit kålet mellemgroft, en mandolin er perfekt til dette job. Steg kålen af i andefedtet under mellemlav temperatur.

Når kålet er blevet lidt blødere, tilsættes krydderier, æblecidereddike, og opblandet Ribenasaft. Tilsæt det meste af sukkeret, gem resten til at smage sød/sur-heden til til sidst. Smag til med salt.

Lad kålen simre ved svag varme under låg i en times tid, indtil den er mør.

trykkoger:
Svits og krydder som ovenfor. Luk låget på trykkogeren, og kog ved højt tryk i 20 minutter. Lad dampen slippe med naturlig udløsning i 10 minutter, og åben så for ventilen.

Smag til med sukker, salt og evnt. eddike så kålen balancere.

Denne opskrift er blevet vist 252 gange