Whiskeysauce

Udskriv opskrift

En lækker og aromatisk sauce der er velegnet til kødretter, og egentlig også til kylling, selvom den nok vil dominere lidt. Jeg bruger Jamesons gode irske whiskey, men man kan i høj grad præge smagen ved at anvende andre whiskeyer eller whiskyer.

Ingredienser:

3 finthakked skalotteløg
50 g smør
1 dl æbleeddike
5 dl varm god bouillon
1½ dl whiskey
2 dl piskefløde
2 spsk mel
2-3 dråber kulør (kan udelades)
salt & peber

Fremgangsmåde:

Svits skalotteløgene forsigtigt af ved svag til mellem varme, i lidt af smørret. Tilsæt eddike, og kog det ind til det halve ved svag varme. Tilsæt resten af smørret og lad det smelte, og næsten begynde at brune, og tilsæt derefter melet og lad det bage op i et minuts tid. Hæld bouillon i lidt efter lidt ved kraftig omrøring. Slut af med at røre fløden i, og derefter whiskeyen. Lad saucen simre i en 2-3 minutter for at dampe alkoholen af.

Tilsæt kulør hvis de ønskes, og smag til med salt og peber. Denne sauce er især velegnet til en god bøf.

Denne opskrift er blevet vist 75 gange