Virginiaboller

Udskriv opskrift

Billede af Virginiaboller fra Verdens Lækreste Opskrifter

En lækker hvid og luftig bolle med smag af smør og hjemmebagt. Dejen laves i bagemaskinen, og så kan man forme dem lige som man har lyst, og evnt. drysse med lidt kerner. Jeg foretrækker at forme mine til en let aflang bolle, fremragende til sandwiches.

Ingredienser:

2½ dl mælk (jeg foretrækker sødmælk)
1 spsk honning
2 store æg
100 g smør skåret i tern
510 g brødmel
1½ tsk fint salt
2 tsk tørgær
4 spsk smeltet smør til at pensle med

Fremgangsmåde:

Bland ingredienserne i bagemaskinen efter maskinens manual. Brug maskinen "Basic" dej program for det bedste resultat. Læg et stykke bagepapir på en bageplade.

Når dejen er æltet færdigt i maskinen vendes dejen ud på en let melet overflade. Del dejen i to, og rul hver af dem til en pølse med en diameter på ca. 5-6 cm. Del hver pølse i 8 boller. Pres hver bolle til en flad oval, og rul dem stramt op på den korte side, så de bliver til en cylinder på omkring de 10 cm.

Læg dem tæt på bagepladen, de må gerne røre hindanden en lille smule på den lange led. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse under et viskestykke, omkring 45 minutter. Tænd ovnen på 190°C under hæveprovcessen så ovnen er klar når bollerne er.

Pensel det smeltede smør på hver bolle. Man kan drysse med f.eks sesamfrø hvis man ønsker det. Bag i 25-28 minutter, til de er gyldenbrune. Kan spises lune eller helt kolde.

Denne opskrift er blevet vist 69 gange