Chipotle

Udskriv opskrift

Billede af Chipotle fra Verdens Lækreste Opskrifter

Chipotle er noget af det lækreste krydderi jeg kender, og jeg opdagede pludseligt at jeg ikke har en opskrift her på hvordan man omdanner lækre jalapeños til endnu lækrere chipotle. Traditionelt bruger man pecantræ til at røge chipotle, men det er nok lettere at få fat i frugttræsmuld som æble eller kirsebær, og det vil også fungere fint

Ingredienser:

400 g jalapeño (eller hvad røgovnen nu kan indeholde)
røgsmuld (æble, kirsebær eller pecan er perfekt)

Fremgangsmåde:

Jalapeño er den chilli man traditionelt bruger til at lave chipotle af, men stort set alle chilier kan tilberedes på samme måde. F.eks. hvis man bruger poblanochillier, bliver det til det man kalder acnhochilli (som også findes tørret og ikke røget).

Indstil røgovnen på 90°C, Vask chilierne, og fjern stilken, og del dem i halve. Læg dem på et fintmasket gitter, de skrumper mere end du tror. Start røgen og røg chillierne indtil de er ret sorte og helt tørre. Man kan give dem mindre røg, f.eks. 3 timer, men så skal de i en dehydrator bag efter.

Andvend dem som de er i saucer eller mexicanske gryderetter, kør dem i en krydderikværn til et fint pulver, eller opbevar dem i den lækre Adobosauce.

Denne opskrift er blevet vist 116 gange