Bagemaskinegrovboller

Udskriv opskrift

Billede af Bagemaskinegrovboller fra Verdens Lækreste Opskrifter

Her er en lækker opskrift på grovboller, hvor dejen er tilberedt på bagemaskinen. Man kan fordoble opskriften, og lave den manuelt hvis man ikke lige har en bagemaskine. Opskriften er stærkt inspireret af bagekurset.dks burgerboller, og bruger deres morderne bageingredienser til at gøre bollerne lækre og luftige, selvom de indeholder mange kerner.

Ingredienser:

3 dl vand (25°C)
200 g blandede kerner
50 g blødgjort smør
½ dl kærnemælk
375 g brødmel
12 g Frost (kan undlades)
20 g Gluten (kan undlades)
25 g Hvedesur (kan udelades)
12 g salt
20 g sukker
11 g tørgær

Fremgangsmåde:

Bland vand og kerner i bagemaskinen, og lad det bløde op i en 30 minutters tid. Bland resten af ingredienserne i bagemaskinen efter maskinens manual. Brug maskinen "Basic" eller det grove dej program for det bedste resultat. Læg et stykke bagepapir på en bageplade.

Pres dejen ud på en melet overflade, til en rektangel på 2-3 cms tykkelse. Skær kvadrater med 5-6 cm sider, og læg dem på bagepapiret. Børst bollerne med vand, og drys birkes eller sesamfrø på, dæk dem til med et fugtigt hviskestykke og lad dem hæve lunt i 45 minutter. Tænd ovnen på 220°C.

Bag bollerne i 14-16 minutter, indtil de lyder hule når man banker dem i bunden.

Her kan bruges en blanding af solsikke, græskar, ciafrø. eller hvad man nu lige har. Bagekurset.dk har en lækker blanding man kan bruge.

Hvedesur, Frost og Gluten er proteiner og enzymer man bruger i den professionelle bageverden. Jeg har ikke set dem andre steder, men de kan købes fra bagekursets webbutik. I denne opskrift betyder de at man kan bruge rigtig mange kerner, men stadig have en lækker og luftig konsistens. Man kan sagtens bage disse boller uden, men så bliver de nok nogle lidt tunge kanonkugler.

Jeg er ikke tilknyttet til bagekurset.dk, og modtager ingen kompensation fra dem for at nævne deres produkter her. Jeg har dem med udelukkende fordi de har løst nogle problemer jeg har haft i årevis.

Denne opskrift er blevet vist 179 gange