Fiskefars til Fiskefrikadeller

Udskriv opskrift

Hos mine børn har fiskefrikadeller altid vakt lykke, især med varm kartoffelsalat og remoulade.

Ingredienser:

500 g hellefisk eller torsk
2 spsk mel
2 spsk kartoffelmel
2 æg
50 ml fløde (½dl)
100 g røget laks
dild

Fremgangsmåde:

Hak fiskekødet gennem kødhakkemaskine eller i foodprocessor. Bland mel og kartoffelmel i. Rør 2 æg i et ad gangen og endeligt fløden. Tilsæt den røgede laks og krydr med salt og peber. Lad farsen hvile koldt i et par timer. Tilsæt dild og form farsen til frikadeller og steg dem på panden.

Frikadellerne serveres med kartofler, grønsager og remoulade.

Denne opskrift er blevet vist 14.370 gange