Glutenfri Frikadeller

Udskriv opskrift

Her er en lækker opskrift på "Københavner" frikadeller, der er lavet med kartoffelmel i stedet for rasp eller hvedemel. Det giver faktisk en meget mere lækker konsistens, og er nu den eneste opskrift vi bruger når vi laver frikadeller.

Ingredienser:

1 kg hakket svinekød
2 æg
2 Hakkede mellemstore løg
1 dl piskefløde
30 g kartoffelmel
16 g salt
½ tsk allehånde (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienserne i røreskålen på en køkkenmaskine, og rør den sammen med spartlen i en 4-5 minutter.

Sæt farsen i køleskabet i mindst 30 minutter, gerne 3 timer. Form frikadellerne i hånden med en spiseske, og steg dem i rigeligt med fedtstof til de er lige gennemstegte.

Denne opskrift er blevet vist 2.085 gange