New York Cheesecake

Udskriv opskrift

Lækker kremet syndig Cheesecake. Der er mange måder at lave cheesecake på, men efter en del research jar jeg fundet den jeg tror på. Jeg har valgt en lille springform, da det er en meget fyldig kage, og der er grænser for hvor meget man kan spise af den. Men man kan sagtens bruge en normal springform, og så bare doble opskriften op.

Ingredienser:

70 g hvedekiks
45 g smeltet smør
250 g Cream Cheese
110 g sukker
240 g Creme Fraise
1¼ dl piskefløde
2 æg
1 tsk citronsaft
1 tsk vanilleekstrakt
10 g Maizena

Fremgangsmåde:

Sørg for at alle ingredienser er stuetemperatur inden du starter. Placér en 16 cm springform i en staniol "skål" for at forhindre ud og indsivning under bagningen.

Blend kiks i en foodprocesser eller lignende til en konsistens som sand. Bland det smeltede smør i og bland godt indtil konsistensen er som vådt sand. Pres kiksemassen fast og jævnt i bunden af en 16 cm smurt springform, og stil i køleskabet i mindst 30 minutter.

Tænd ovnen på 170°C. Bland cream cheese og sukker grundigt, jeg bruger min køkkenmaskine, men man kan blande manuelt. Bland Creme Fraise i til massen er lækker og homogen. Bland nu piskefløden i og rør det grundigt sammen. Rør nu æggene i et adgangen, og bland det til en homogen masse. Rør citronsaft og vanilleekstrakt i. Si Maizena i, og rør til der ikke er flere klumper i ostemassen.

Hæld ostemassen over kiksebunden, og jævn overfladen ud. Placér springformen, stadig med staniol "skålen" omkring, i et vandbad. Vandet skal være kogende, og gå omkring 1 cm op af formen side. Sæt vandbad og form ind i den 170°C varme ovn og bag i 30 minutter. Skru derefter ned til 150°C, og bag i endnu 30 minutter. Så slukkes ovnen, og cheesecake'en står nu i den varme ovn i yderligere 1 time. Undgå at åbne ovnen på noget tidspunkt.

Nu tages staniol "skålen af og bruges som låg i stedet for. Sæt cheesecake'en i køleskabet i mindst 6 timer, meget gerne natten over. Tag kagen ud af formen, og sevér med frugt kuli og frisk frugt.

Denne opskrift er blevet vist 784 gange